Formål: 
Læsekredsens formål er at præsentere selskabets medlemmer for danske og udenlandske nye eller nyere bogudgivelser blandt andet inden for international politik, strategi samt militær- og krigshistorie.

Organisation af læsekredsene:
Den årlige læsekreds indeholder fem bøger, hvorfor den samlede læsekreds opdeles i undergrupper á fem personer. Imellem disse fem personer rundsendes bøgerne. Der gives det enkelte medlem ca. to måneders læsetid. Du får altså mulighed for at læse fem bøger, hvor du ydermere modtager en af bøgerne til ejendom.

Portoudgifterne er de senere år steget betragteligt. Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab opfordres derfor til at finde kollegaer på det lokale tjenestested med henblik på at oprette lokale femmandsgrupper, hvorved der kan spares en betydelig udgift til porto og samtidig få mulighed for at drøfte det læste med andre.

Medlemmet i undergruppen videresender den enkelte bog til et andet medlem i undergruppen jævnfør den udarbejdede ”køreplan”.
Medlemmer, der er tjenestegørende og/eller bosiddende i udlandet, kan ligeledes tilmeldes læsekredsen. Det er dog her en forudsætning, at der lokalt kan oprettes en femmandsgruppe, således at der ikke skal sendes bøger mellem Danmark og udlandet mere end som opstart.

  Offentliggørelse af titler og tilmelding til læsekredsen:
Bogtitlerne for den enkelte sæson offentliggøres i Militært Tidsskrift, samt på denne webside. Der vil her være en kort beskrivelse af den enkelte bogtitel, samt angivelse af pris for deltagelse i læsekredsen. 

Se mere1 Oplysninger om bøger i læsekredsen 2012.

Se mere1 Oplysninger om bøger i læsekredsen 2011.

Se mere1 Oplysninger om bøger i læsekredsen 2010.

Se mere Oplysninger om bøger i læsekredsen 2009.

Se mere Oplysninger om bøger i læsekredsen 2008.


Se mere Oplysninger om bøger i læsekredsen 2006.


Se mere Oplysninger om bøger i læsekredsen 2007.

 

Tilmelding
Tilmeldingsblanket kan downloades her i PDF format, indeholdende navn og postadresse som bøgerne skal sendes til, udfyldes efterfølgende og sendes via e-mail til ljk@ljk.dk, idet navn og den postadresse som bøgerne ønskes sendt til anføres.

Alternativt kan tilmelding sendes med brev på tilmeldingsblanket til Selskabets ekspedition ved:
Overassistent Annette Greve
Frederiksberg Slot
Roskildevej 28 A
2000 Frederiksberg


( Har du ikke Acrobat Reader kan du download den her ), 

 

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2012.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2012 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er fredag d. 31. december 2011. Følgende fem bogtitler indgår i læsekredsen 2012:

1. Dommedag Als, af Tom Buk-Swienty.
[ISBN 978-87-02075-53-3], [2010, Gyldendals Forlag]
Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.
Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under? Det var tæt på.
Dommedag Als er, som Slagtebænk Dybbøl, en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

2. Anders Lassens Krig, af Thomas Harder.
[ISBN 978-87-75142-53-8], [2010, Informations Forlag].
Anders Lassen var kun 20 år, da han i 1940 pga. den tyske besættelse af fædrelandet følte sig kaldet til at melde sig i britisk tjeneste. Fem år senere faldt han i kamp kun få uger før befrielsen. I krigen fandt den rastløse sjæl Anders Lassen et formål med sit liv og anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder han udviste i aktiv krigstjeneste skulle blive legendariske. Under krigen deltog han med Small Scale Raiding Force - det senere Small Boat Service - i adskillige commandoraids mod tyske garnisoner på de besatte øer i Den Engelske Kanal og endnu flere mod tyske og italienske styrker rundt om i det græske øhav, hvor han mange steder stadig hyldes som den store befrier.

Anders Lassens krig er en biografi, der skildrer de dramatiske begivenheder, Anders Lassen deltog i, men også hans opvækst og hvileløse sind, som drev ham ud på eventyr i en ung alder. Bogens primære fokus er de spændende og heroiske år 1940-45. Anders Lassens krig foregik i periferien af ´den store krig´, men ved hjælp af ´krydsklip´ til politiske, strategiske, propagandistiske, efterretningsmæssige, militærtekniske og andre forhold, der var bestemmende for, hvor og hvordan Anders Lassen og hans kammerater i specialstyrkerne skulle sættes ind, bringes hans krig i forbindelse med den store. Bogen er baseret på kilder, som forfatteren har opsøgt hos Lassens familie og i England, Tyskland, Italien og på de græske øer, hvor Lassen spillede en rolle.

3. Tiden er en Ild, af Leif Sestoft.
[ISBN 978-87-99159-81-9], [2008, Navicula]
De Meza var født i 1792 og fik en antiautoritær opdragelse som barn af Oplysningstiden. I artilleriet gennemløb han en personligt utilfredsstillende og lidet markant karriere, indtil det med den danske demokratiske revolution i 1848 og det samtidige udbrud af Treårskrigen blev klart, at der i høj grad var brug for netop en person som ham. Der fulgte en lynkarriere, men det viste sig hurtigt efter 1848, at han havde ligeså lidt tilovers for det nye demokratis ledere, som han havde haft for enevældens monarker.
Modstanden mod den politiske ledelse betragtede han dog som en gene, som han var nødt til at leve med, på linje med den blærestenslidelse, som bibragte ham ryet som hypokonder og neurotiker, mens han i virkeligheden aldrig sparede sig selv.
Karrieren endte med, at han i 1864 blev tildelt den lidet misundelsesværdige post som øverstkommanderende ved Dannevirke. Han stod bag beslutningen om at undgå en ødelæggende kamp i de gamle skanser og reddede armeen, men satte sin egen position over styr.
I øvrigt var hans liv opfyldt af interesser for næsten alt omkring ham, musik, filosofi, kulturgeografi, historie, sprog, naturvidenskab, og ikke mindst var forholdet til kvindekønnet en fuldstændig forudsætning for hans livslykke.
Biografien, der fremdrager mange nye sider af de Meza´s liv, er en kulturhistorisk lystrejse gennem den gamle danske Helstats sidste halve århundrede, der faldt sammen med den danske Guldalder.

4. Bismarck, af Jonathan Steinberg.
[ISBN 978-01-99599-01-1], [2011, Oxford University Press].
This is the story of one of the most interesting human beings who ever lived. A political genius who remade Europe and between 1862 and 1890 united Germany by the sheer power of his great personality. It takes the reader into close proximity with a human being of almost superhuman abilities. We see him through the eyes of his secretaries, his old friends, his neighbours, his enemies and the press. Otto von Bismarck 'made' Germany but never 'ruled' it. For twenty eight years he acted as a prime minister without a party. He made speeches, brilliant in content but hesitant in delivery, and rarely addressed a public meeting. He planned three wars and after a certain stage in his career always wore military uniform to which he had no claim. The 'Iron Chancellor', the image of Prussian militarism, suffered from hypochondria and hysteria. Contemporaries called him a 'dictator' and several observers credited him with 'demonic' powers'. They were not wrong. The sheer power of his remarkable 'sovereign self' awed even his enemies. William I observed that it was hard to be emperor under a man like Bismarck. He towered physically and intellectually over his contemporaries. His spoken and written prose sparkled with wit, insight, grand visions and petty malice. He united Germany and transformed Europe like Napoleon before and Hitler after him but with neither their control of the state nor command of great armies. He was and remained a royal servant. This new biography explores the greatness and limits of a huge and ultimately destructive self. It uses the diaries and letters of his contemporaries to explore the most remarkable figure of the nineteenth century, a man who never said a dull thing or wrote a slack sentence. A political genius who combined creative and destructive traits, generosity and pettiness, tolerance and ferocious enmity, courtesy and rudeness - in short, not only the most important nineteenth-century statesman but by far the most entertaining.

5. Taliban, af James Ferguson.
[ISBN 978-87-70904-85-8], [2011, Turbine]
Millioner af kroner bruges i den militære indsats i Afghanistan og over 40 danske soldater har mistet livet i kampen mod Taliban. Alligevel er det ikke meget danskerne kender til Taliban eller Afghanistan.
Det råder bogen Taliban nu bod på. I bogen Taliban - historien om verdens mest frygtede guerillahær fortælles historien om, hvordan bevægelsen er organiseret, hvilke personer, der har været vigtige i opbygningen af bevægelsen, og hvad organisationens mål er.
James Fergusson har rejst meget i Afghanistan. Han har på sine rejser mødt ledende medlemmer af Taliban og kender om nogen til denne bevægelse. Bogen er, trods de mange fremmede navne og lokaliteter, let at læse, da forfatteren krydrer fortællingen med beskrivelsen af sine egne personlige oplevelser i landet. Det giver bogen liv og nærvær.
Først og fremmest får Taliban et menneskeligt ansigt gennem de mange interview, der indimellem krydres med små anekdoter. Fx den om talibaneren, der rejste rundt i Europa med Ryan Air og til forfatteren beklagede sig over, at han måtte af med hele 12 kroner for en sølle kop te. En sådan uforskammethed ville aldrig være sket i hans gæstfrie og venlige Afghanistan. Her ville enhver gæst respektfuldt og høfligt blive budt på te – helt gratis.
Sådan er bogen et fremragende mix af fakta og nære menneskelige beskrivelser og iagttagelser. Ganske enkelt fremragende og nødvendig læsning for alle, der har et forhold til denne fjerne og dog alligevel for nogen så sårbart nære del af verden.
Læs denne bog, og bliv lidt klogere på både Taliban og Afghanistan.


Top >

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2011.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2011 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er fredag d. 25. februar 2011. Følgende fem bogtitler indgår i læsekredsen 2011:

1.Target: Patton, af Robert K. Wilcox..
[ISBN 978-1-59698-579-7], [2009 Regnery]
60 år efter general George S. Pattons kontroversielle dødsfald er det stadig omgærdet med mystik. Officielt resultatet af et biluheld men beviser peger mod et ondsindet plot: Mord. I hvert fald hvis man skal tro journalist Robert K. Wilcox i denne bog, hvor han inddrager fakta, fotos og øjenvidner og afslører længe gemte dokumenter og beretninger, der forklarer hvordan hemmeligheder, Patton kendte, samt et anstrengt forhold til Sovjet Rusland, kan have kostet ham livet.
Wilcox har samlet en række afsløringer, der udfordrer læseren til at se på beviserne igen og stille spørgsmål ved de konventionelle udlægninger. Efter denne bog vil de færreste se general Patton og omstændighederne omkring hans død på samme måde igen. Bogen er på engelsk.

2. Kvindernes Krig, af Anne-Cathrine Riebnitzsky.
[ISBN 978-87-56796-58-3], [2010 Politikens Forlag].
I Helmand får en dansk, kvindelig officer kontakt til de afghanske kvinder, der kæmper mod undertrykkelse, vold i hjemmet og Talebans rædselsregime. I det skjulte begynder de at arbejde sammen. Kvinderne får hjælp til at starte systuer og andre projekter. De internationale styrker er kvindernes eneste chance for at komme af med Taleban.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har efter 14 måneders ophold i Helmand skrevet en stærk, personlig beretning om kvindernes kamp for et bedre liv. Den er også en gribende beretning om at være kvindelig soldat i Afghanistan, om den altid nærværende risiko og om sorgen over faldne kammerater.

Kvindernes krig handler om en modig kvinde, der mødte Afghanistans undertrykte kvinder og kom hjem med en usædvanlig historie.

3.Vi Slår ihjel – og lever med det, af Lars Reinhardt Møler.
[ISBN 978-87-75142-80-4], [2010, Informations Forlag]
Kan vi være bekendt at gå med skyklapper længere, eller er det på tide at undersøge, hvad krigen gør ved vores soldater?

Gennem personlige erfaringer, samtaler med svendene M/K og et studie af krigens historie og psykologi beskriver oberst Møller det måske mest tabubelagte emne af alle: Drabets anatomi. Resultatet er en undersøgelse, der fortæller om soldaternes frygt, stress, ophidselse og fortrydelse, tunnelsyn og hukommelsestab og de mange tanker, der løber gennem hovedet på soldaterne før, under og efter kamphandlingerne.

4. Mytteriet, af Kurt Lindholm.
[ISBN 978-87-99208-50-0], [2007, Brunlynget Bogforlag].
"Vi begår aldrig fejl, og skulle vi undtagelsesvis begå en fejl, indrømmer vi det aldrig".
Et motto, der er Stalin værdig, men som tilsyneladende var mantraet i Søværnets ledelse i 1980'erne.
En skibsofficer sendes efter 12 års tjeneste bag et skrivebord afsted som skibschef på et af Søværnets inspektionsskibe på togt til Færøerne.
Skibschefens alkoholmisbrug skaber farlige situationer og et utåleligt samarbejdsklima mellem skibets besætning og dets chef.
Bogen omhandler ikke et fuldbyrdet mytteri, men optakten til dette. En situation, der blev skabt af en personalepolitik, hvor karriereplaner, normer og traditioner var vigtigere end sikkerhed til søs og behovet for at hjælpe en syg skibschef.
Mytteriet blev kun afværget af besætningen, som i tre måneder måtte kæmpe med en alkoholiseret skibschef, en uduelig eskadreledelse og en personalesektion, som ikke ville erkende egne fejl.
Da besætningen efter mange prøvelser i et af verdens mest ugæstfrie farvande afsluttede dette mareridts togt, ja så forsøgte man at rette smed for bager ved at forsøge at straffe budbringerne (officererne om bord), fordi de havde haft mod til at sætte sig op mod de store hanelefanter i søværnets ledelse.

5. Krig, af Sebastian Junger.
[ISBN 978-87-11426-99-9], [Oversat til dansk 2010, Lindhardt og Ringhof]
Originaltitel: War (2010).
”At dræbe sin fjende er ikke så svært. Det vanskelige er at slå ventetiden ihjel.” Sådan lyder det fra en af de 20 kampvante amerikanske soldater, som forfatteren har tilbragt måneder sammen med i Afghanistans farligste forpost.
I en uvejsom og krigshærget afkrog af Afghanistan forsvarer 20 soldater en forpost på toppen af et bjerg. Lejren har begrænset vand og strøm, og dagligt skyder soldaterne angribende talebanere – ikke sjældent er det imidlertid dem selv, der falder skrigende om.
Bogen udfolder mændenes kammeratskab, deres bevæggrunde til at have krigen som arbejdsplads, deres dødsforagt, deres drømme og deres syn på fjenden. Forfatterens mål er at fortælle en historie, som ikke handler om krigen i Afghanistan, men om alle krige til alle tider – om de mekanismer, der får mennesker i deres bedste alder til at adlyde livsfarlige ordrer og risikere livet for hinanden. Forfatteren har tilbragt 15 måneder med soldaterne.

Top >

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2010.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2010 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er fredag d. 8. januar 2010. Følgende fem bogtitler indgår i læsekredsen 2010:

1. I hellig krig – Mit liv med al-Qaeda, af Omar Nasiri.
[ISBN 978-87-11-31230], [oversat til dansk 2007 Aschehoug]
Originaltitel: Iside the Jihad – my life with al-Qaeda (2006).
I hellig krig er den første afslørende beretning om terroristtilværelsen i al-Qaeda skrevet af en nu afhoppet hellig kriger fra netværket, Omar Nasiri. Han kæmpede gennem syv år både med og mod al-Qaeda - først i 1990´ernes spirende europæiske terrornetværk og siden som spion for europæiske efterretningstjenester. På sine rejser nåede han ud på Pakistans gader, til terroristtræningslejrene i Afghanistan og retur til Londons radikale islamiske miljø. I hellig krig er ikke blot en enestående førstehåndsberetning om og fra al-Qaeda og terrorbasens fremvækst, men bogen fortæller også om de vestlige efterretningstjenester, der til tider slås desperat for at bekæmpe international terrorisme.
Bogen beskriver såvel hverdagen som terrorist, men tillige samarbejdet med den vestlige verdens efterretningstjenester, i deres forsøg på at bekæmpe al-Qaeda.
Omar Nasiri er et pseudonym, som forfatteren har taget for at beskytte sig selv, sin familie og andre personer involveret i de begivenheder, der beskrives i bogen.
Danmarks førende terrorforsker, lektor ved Syddansk Universitet Lars Erslev Andersen har skrevet forord til den danske udgave.

2. The German invasion of Norway April 1940, af Geirr H Haarr.
[ISBN 978-1-84832-032-1], [2009 Pen & Swords].
Bogen dokumenterer Tysklands invasion af Norge i april 1940 – Operation Weserübung, der var første og eneste gang Tyskland gennemførte en invasion fra havet under 2. verdenskrig.
Den norske forfatter beskriver kompleksiteten i operationen, den første egentlige ”Combined Operation” hvor søstridskræfter, flyvevåben og landstyrker arbejdede tæt sammen. Bogen fokuserer på begivenhederne til søs, herunder det første flyangreb med styrtbombere indsat mod et stort krigsskib samt det den første operation med en hangarskibseskadre.
Bogen er baseret på britiske, tyske og norske arkiver og beskriver baggrunden for invasionen. Bogen er fint illustreret med en række originale fotografier.

3. Militære efterretninger – fadæser og dækhistorier, af John Hughes-Wilson.
[ISBN 978-87-559-1233-5], [oversat til DK 2008, Haase og Søn]
Originaltitel: Military Intelligence Blunders and Cover-ups (1. udgave 1999, revideret 2004).
Fra invasionen af Sovjetunionen 1941, over Tet-offensiven, Yom Kibbur, Falklandsøerne, Golkrigen 1991, til angrebet på World Trade Center 2001.
En kontroversiel bog om nogle af vor tids mest fatale efterretningsmæssige brølere. Forfatteren beskriver levende og koncist de begivenheder, som førte til katastroferne, og giver samtidig sin vurdering af, hvorfor livsvigtige efterretninger så ofte bliver overset, misforstået eller undervurderet af såvel politikere som højt anerkendte generaler. Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for militærhistorie og de sidste årtiers politiske historie.
Forfatteren er tidligere britisk efterretningsofficer.

4. Legionæren – dansker i Fremmedlegionen gennem 15 år, af Brian Lange og Kasper Søegaard.
[ISBN 978-87-92334-05-3], [2008, Radius].
Tidligere faldskærmsjæger i Fremmedlegionen, Brian Lange, fortæller om sine 15 år i den legendariske enhed.
Vi hører den personlige beretning om drengen fra Haderslev, der drømmer om at blive elitesoldat. Bogen beskriver tiden forud for hvervningen til Fremmedlegionen, herunder sin tid som værnepligtig i Danmark, det krævende optagelsesforløb, øvelser og flere af de mange missioner, som forfatteren har deltaget i rundt omkring i verden, herunder forskellige steder i Afrika og i Sarajevo under FN, samt de omkostninger det har haft for Brian Langes liv.
Bogen, der er skrevet i samarbejde med journalist Kasper Søegaard, er illustreret med over 120 fotografier fra Brian Langes tid i Legionen.
Forfatteren forlod Fremmedlegionen i 2003 og har været tjenestegørende som konstabel i Haderslev fra 2007.

5. Tyskerne i Normandiet – De tyske soldaters oplevelse af invasionen 1994, af Ri-chard Hargreaves.
[ISBN 978-87-91661-09-9], [2008, Diorama]
Originaltitel: The Germans in Normandy (2006).
Intens beretning om de tyske soldater, der sloges mod de allierede under den dramatiske invasion i juni 1944 og tabte slaget om Normandiet. Vi følger de tyske soldater på nærmeste hold - fra sammenstødet på D-dag, nærkampe i landsbyer og panserslag i det åbne land til katastrofen ved Falaise-lommen og slaget om Paris. Undervejs er der krydsklip til ubådskrigen i Kanalen og luftkampene over invasionsfronten. Vi kommer helt tæt på hovedpersonerne lige fra den menige soldat ved Kanalkysten og kampvognskommandøren i sit panserkøretøj, til piloterne i Messerschmitt'erne, planlæggerne i felthovedkvartererne og feltmarskalerne med direkte kontakt til Hitler.
Forfatteren har samlet en lang række førstehåndsberetninger, dagbogsnotater, breve og andre dokumenter og genskabt den virkelighed, der mødte soldaterne på den forkerte side i 2. Verdenskrigs måske mest afgørende slag.
Forfatteren er britisk journalist og tidligere krigskorrespondent.

Top >>


Oplysninger om bøger i læsekredsen 2009.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2009 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er 16. januar 2009. Følgende fem bogtit-ler indgår i læsekredsen 2009:

1. Al-Qaida - vejen til 11. september, af Lawrence Wright. 
[ISBN 978-87-7055-284-4], [2008 Peoples Press] 
Originaltitel: The Looming Tower – Al Qaeda and the road to 9/11 (2006) 
Siden terrorangrebet den 11. september 2001 har hverdagen i Vesten ikke været den samme. Øget sikkerhed på togstationer og i lufthavne minder os dagligt om begivenheden, og i Irak og Afghanistan er krigen mod terror blodig virkelighed for vestlige soldater og uskyldige civile. Frygten for al-Qaidas næste træk er blevet et trist vilkår for vores tid. 
Men hvad er al-Qaida egentlig? Hvem er Osama bin Laden, og hvordan skabte han den organisation, som enhver vesterlænding har lært at frygte?
I ”Al-Qaida - Vejen til 11. september”, fortæller den prisbelønnede forfatter Lawrence Wright historien om al-Qaida, om rødderne i mellemkrigstidens islamiske fundamentalisme, om stifterne, den egyptiske kirurg Ayman al-Zawahiri og den saudiske ingeniør Osama bin Laden, om kampen mod russerne i Afghanistan i 1980´erne, anslagene mod amerikanske mål i Afrika i 1990´erne og endelig den 11. september 2001, der åbnede en ny front i al-Qaidas krig: Vesten.

Lawrence Wrights fortælling er baseret på hundredvis af interviews og giver et grundigt og samtidig rystende indblik i en organisation, der virker svag, når den måles på penge og teknologi, men nærmest uovervindelig, hvis medlemmernes fanatisme, dødsforagt og blinde lydighed er målestok.

2. I morgen angriber vi igen, af Kim Hundevadt.
[ISBN 978-87-7692-186-6], [2008 Jyllandspostens forlag].
Dette er historien om Danmarks krig i Afghanistan. En medrivende fortælling om dra-matiske hændelser ved frontlinjen i Helmand, hvor danske soldater har kæmpet og dræbt og set kammerater falde i kampen mod Taleban. 
I efteråret 2007 drog hold 4 under ledelse af oberstløjtnant Kim Kristensen til Helmand. Få uger senere blev holdet kastet ud i en regulær angrebskrig og de hårdeste kampe, som danske soldater har deltaget i siden 1864.
Kim Hundevadt fulgte den historiske offensiv ved Helmandfloden på tæt hold. Han besøgte fronten tre gange, deltog i en række patruljer i floddalen, talte med lokale afghanere og interviewede de danske soldater ved krigens forreste linje. Denne bog er hovedsageligt baseret på deres barske og gribende beretninger.
Forfatteren har også haft adgang til en række hemmeligt stemplede militære dokumenter. Sammen med de stærke frontberetninger, giver bogen derfor en unik baggrund for at forstå krigen i Helmand. 

Valget af bogen skal tillige ses som en naturlig fortsættelse af foredraget ”Afghanistan”, som oberstløjtnant Kim Kristensen holdt i det Krigsvidenskabelige Selskab i juni 2008.



3. Den store fædrelandskrig - Statsmagt og mennesker i Sovjetunionen 1939-55, af Niels Bo Poulsen.

ISBN 978-87-14-29891-3], [2008, Høst og søn] 
Den store fædrelandskrig er den første bog på dansk, som på grundlag af den allernyeste vestlige og russiske viden fortæller om krigen på østfronten og dens konsekvenser for det sovjetiske samfund. 
Få herskere har været så berygtede for mistænksomhed som den sovjetiske diktator Josef Stalin. Alligevel nægtede han i forsommeren 1941 at lytte til vedholdende efterretningsrapporter om et nært forestående tysk angreb på Sovjetunionen. Klokken 03.30, den 22. juli 1941 overskred over 3 millioner aksesoldater den fælles grænse, og i løbet af få måneder var store dele af det sovjetiske territorium besat.
Det kostede Sovjetunionen fire års skånselsløs krig, 27 millioner tabte menneskeliv og en ødelagt samfundsøkonomi at besejre det nazistiske Tyskland. Men først Stalins død bragte for alvor fred og bedre vilkår til de krigsplagede sovjetborgere.

Med et væld af eksempler fra almindelige soldaters og civiles dagligdag viser Niels Bo Poulsen i Den store fædrelandskrig, hvordan sejren blev vundet ved en omfattende undertrykkelse af den sovjetiske befolkning, der først sent i krigen begyndte at tro på den sovjetiske presses beretninger om nazistiske krigsforbrydelser i den tysk besatte del af Sovjetunionen.


4.
Guns for hire – The inside story of freelance soldiering, af Tony Geraghty. 
[ISBN 0-7499-5145-1], [2007, Piatkus Books Ltd].
Guns for Hire er historien om det vi tidligere betegnede som lejesoldater, men som i dag i vid udstrækning løser opgaver som ”military contractors”. 
Begrebet ”lejesoldater” forbinder vi nok primært med den type soldater, der eks. lod sig hyre af forskellige krigsherrer og/eller private investorer under de afrikanske koloniers frihedskamp og borgerkrige efter 2. verdenskrig. 
Begrebet ”military contractors” eller ”sikkerhedsfirmaer”, er i dag den officielt anerkendte betegnelse for de firmaer, der leverer en stor del af sikkerhedsapparatet i eks. Irak. I Irak sker det som bekendt i tæt samarbejde med de amerikansk ledede koalitionsstyrker. Denne gruppe betragter sig ikke som lejesoldater og henholder sig til, at de fuldt ud lever op til den moral og etik, som traditionelle vestlige landes hære er forpligtigede til at følge.
Forfatteren søger at afdække hvem disse freelance soldater er, herunder deres profes-sionelle og civile baggrund. Læseren tages således med på en rejse gennem diverse konflikter over hele verden – tilbage fra 1960’erne og op til i dag – med fokus på freelance soldaten perspektiv. Disse freelance soldater, har op gennem tiden gennemført adskillige selvstændige operationer

Bogen bygger blandt andet på en række interviewes med tidligere og nuværende freelance soldater, der for en rækkes vedkommende for første gang fortæller deres historie. 



5. Slagtebænk Dybbøl - 18. april 1864 - historien om et slag, af Tom Buk-Swienty. 

Swienty. 
[ISBN-978-87-02-05000-4], [2008, Gyldendal]
Slagtebænk Dybbøl - 18. april, 1864 er en medrivende, dokumentarisk fortælling, som tager læseren midt ind i kamptumlen fra det slag, som fik så stor betydning for Danmarks historie, set og fortalt af de involverede soldater, politikere og pårørende. 
Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk beretning om Danmarks krig mod to tyske stormagter, Prøjsen og Østrig, i 1864, om vejen til Dybbøl og det politiske spil i København og Berlin under krigen. Men bogen fortæller først og fremmest om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter, der oplevede krigen og det blodige slag. 
Bogen er vel illustreret, bl.a. med en række af samtidens fotografier.

Slagtebænk Dybbøl er tillige anmeldt af BG Michael H. Clemmensen i MT nr. 3, 2008.
Af anmeldelsen fremgår det bl.a.: Citat ”Forfatterens disponering af sin historie er mesterlig.” og senere; ”Anmelderen var indledningsvis irriteret over forfatterens anvendelse af betegnelsen ”leder”, hvor han rettelig burde have anvendt ”chef” eller ”fører”, samt hans brug af ”strategisk” om ethvert punkt af lokal taktisk betydning. Men bogens historie er så velskrevet og troværdig, at man må overgive sig”, citat slut.

I Jyllandsposten anmeldelse 6. juni 2008 fremgår bl.a.: Citat ”Før denne særdeles baske beretning burde forfatteren eller forlaget nok have brugt en advarsel i stil med Tv-avisens: ”I det følgende vil blive vist klip, der er meget voldsomme”, citat slut.

 

 


Top >>

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2008.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2008 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er 10. januar 2008. Følgende fem bogtit-ler indgår i læsekredsen 2007:

1. Counterinsurgency Lessons from Malaya and Vietnam - Learning to Eat Soup With a Knife, af John A. Nagl. 
[ISBN 0275976955], [2002 Praeger/Greenwood] 
Hære beskyldes for at forberede sig til at kæmpe den sidste krig. Nagl undersøger hvordan hære lærer under en specifik form for væbnet konflikt som de indledningsvis er uforberedt på i relation til organisation, træning og mentalitet. Han sammenligner udviklingen af doktrinen for nedkæmpelse af oprørsstyrker i Malaya i perioden 1948 – 1960 med den doktrin der blev udviklet under Vietnamkrigen 1950 – 1975, idet han an-vender såvel arkivmaterialer som interviews med parter fra begge sider af de to konflik-ter.
På baggrund af sine undersøgelser argumenterer han for, at en organisations kultur er den afgørende variabel for hvorvidt organisationen har succes med eller fejler tilpas-ningen til de ændrede operative vilkår. Organisationens kultur i den britiske hær er der-for angiveligt nøglen til briternes succes i Malaya kampagnen, mens den tilsvarende kultur i US Army var nøglen til USA fiasko i Vietnam-krigen, idet man holdt fast i kon-ventionel krigsførelse som under 2. verdenskrig og Korea-krigen.
Bogen er således et studie i hvorledes man i praksis anvender organisationsteori i til-fælde hvor hære er engageret i kamp.

2. The Cold War af John Lewis Gaddis.
[ISBN 978-0-713-99912-9], [2006 Penguin USA].
Forfatteren, der er en internationalt kendt historiker med speciale i den kolde krig, præ-senterer i denne bog den globale konfrontation som dominerede den sidste halvdel af det 20. århundrede. Under udnyttelse af nyligt åbne arkiver samt reminiscensen af de vigtigste ”spillere”, forklarer John Lewis Gaddis ikke bare hvad der skete, men også hvorfor begivenhederne skete. Beretningen, der behandler det politiske og militærstra-tegiske niveau, tager udgangspunkt i de måneder i 1945, hvor forholdet mellem USA og USSR skiftede fra at være allierede til at være modstandere frem til den kolde krigs afslutning. Bogen har således fokus på beslutningstagerne hos hovedaktørerne, her-under bevægegrundene for deres beslutninger og ageren over for modparten – eks. Nixon og Maos gensidige manøvrering og det senere men tilsvarende spil mellem Reagan og Gorbachev.


3. The World's Greatest Twentieth Century Battlefields, af Peter og Dan Snow.

[ISBN 978-0-563-52295-9], [2007, BBC] 
At forstå det 20 århundredes kampe, der beskrives i denne bog, gør at man forstår de konflikter der dominerede verdens overskrifter. 
Fra Amiens under 1. verdenskrig til Golfkrigen i 1990-1, beskriver denne bog karakter-trækkene for de slag der markerede et skifte i det 20. århundredes krigshistorie. Bogen afslører hvordan slagene blev skabt, set både med den militære chef på det politisk og militærstrategiske niveau, såvel som med frontsoldatens øjne.
Den tidligere krigskorrespondent Peter Snow og hans søn, militærhistorikeren Dan Snow, placerer hver enkelt slag i konteksten af den krig, hvori slaget spillede en afgø-rende rolle. Bogen bygger på interviews med de krigsveteraner der kæmpede på jor-den, såvel menige som chefer. Bogen levendegør således den moderne krigsførelse udvikling, koblet op på den teknologiske udvikling fra anvendelsen af de første kamp-vogne, flyvemaskiner og artilleri under 1. verdenskrig til anvendelsen af satellitover-vågning og laserguidede missiler under Golfkrigen.
Bogen er flot illustreret med billeder og kort.


4. Tysk invasionsforsvar i Danmark 1940-45, af Jens Andersen. 

[ISBN 978-87-89022-50-5], [2007, Statens Forsvarshistoriske Museum, og Museums-center Hanstholm].
Ved de danske strande - især den jyske vestkyst - ligger en mængde betonanlæg og betonbrokker i større eller mindre koncentrationer. Det er ruinerne af det kystforsvar, som den tyske værnemagt anlagde under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945. 
Det tyske kystforsvar i Danmark kom aldrig i kamp mod en allieret invasionsflåde. Alli-gevel spillede det tyske invasionsforsvar en vigtig rolle som baggrundstæppe for be-sættelsestidens historie. Baggrunden for Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 var nemlig udelukkende militære, operative overvejelser, fordi Tyskland ønskede at bruge dansk territorium som springbræt til Norge. Gennem hele krigen havde Dan-mark afgørende militær betydning for Tyskland i kraft af funktionen som bindeled mel-lem Tyskland og Norge. Denne forbindelse var det afgørende vigtigt at opretholde. 
I løbet af besættelsen 1940-45 opbyggede den tyske værnemagt et stadig stærkere forsvarssystem langs Danmarks kyster - et arbejde der blev påbegyndt allerede d.10. april 1940 og som fortsatte helt frem til Befrielsen fem år senere. Da krigen var slut havde tyskerne bygget omkring 7000 betonbunkere i Danmark, hvoraf knap 1.800 var af den kraftige type med mindst 1,5 m tyk beton i vægge og lofter. Til byggeriet af alle disse bunkere gik mere end 1,5 million kubikmeter beton.
I bogen ”Det tyske invasionsforsvar i Danmark 1940-45” af Jens Andersen, museums-leder ved Museumscenter Hanstholm, følges forsvarssystemets udvikling fra besættel-sens første dag til dens sidste. Man følger hvorledes Danmarks strategiske betydning for tyskerne gradvist ændredes, og hvorledes den tyske trusselsopfattelse udviklede sig i løbet af årene, og ikke mindst hvordan de reagerede på dette med nye forsvars-koncepter, samt de befæstningsanlæg som stadig sætter deres på præg på kysterne.
Bogen er baseret på forfatterens Ph.D.-afhandling fra 2000, som blev til i samarbejde mellem Syddansk Universitet og bl.a. Statens Forsvarshistoriske museum og Muse-umscenter Hanstholm.
Bogen er rigt illustreret med mange samtidige fotografier og tegninger. 


5. København i flammer, af Thomas Munch-Petersen. 

[ISBN-13 978-87-02-05901-4], [2007, 1. udgave, Gyldendal]
Forfatteren får ved hjælp af meget nyt materiale, bl.a. engelsk materiale som ikke tidli-gere har været offentliggjort, belyst sider af denne store nationale katastrofe, som nok er ukendt for de fleste! 
Beskrivelsen af Københavns bombardement og det efterfølgende ran af den dansk-norske flåde fylder kun en mindre del i denne bog! Forfatterens fokuserer i højere grad på at berette, hvorfor englænderne handlede, som de gjorde. Til slut i bogen konklude-rer han således, at den eneste givende sag i sommeren 1807 var, at den danske neu-tralitet ikke havde én chance for at overleve. Som Napoleon sagde, havde Danmark ik-ke andet valg end krig mod England eller krig mod Frankrig.
Allerede i forordet til bogen slår forfatteren fast, at nogle af de efterretninger, der lå bag den engelske beslutning om at slå til mod Danmark, var forkerte, og operationen desu-den er et fremragende eksempel på forebyggende krigsførelse. Som forfatteren fort-sætter; ”jeg går ud fra, at læserne vil tolke vidnesbyrdene om 1807 på deres helt egen facon og nå frem til deres egne slutninger om rimeligheden af den engelske beslutning om at angribe Danmark”.
For en læser i det 21. århundredes første tiår kan de to elementer dårligt undgå at føre tankerne hen på invasionen af Irak i 2003.
Vi bliver præsenteret for mange facts om hvorfor England valgte dette i virkeligheden uprovokerede angreb på Danmark-Norge, ligesom det også lykkes for forfatteren at beskrive den interne britiske rivalisering mellem de landsatte hærstyrker og den britiske flåde.
Flåden ønskede at gentage succesen fra 1801, mens hæren ønskede at omringe Kø-benhavn og starte et bombardement. Som bekendt var det hærens ledelses, der vandt denne rivalisering og historiens resultat kender vi desværre kun alt for godt.
Det fremgå med alt ønskelig tydelighed, at hovedansvaret for hele forløbet må lægges på kronprins Frederik, den senere Frederik VI, der ifølge forfatteren totalt manglede format til at matche de øvrige deltagere i det storpolitiske spil. Kronprinsen havde råd-givere, men ligesom i 1801 ønskede han selv personligt at træffe alle væsentlige be-slutninger.
Ud over det konkrete hændelsesforløb, så har forfatteren også gjort plads til anekdoter og enkeltpersoner og frembragt fortællingen på en sådan måde, at den kan tale lige meget til både en faghistoriker med speciale i Napoleonstiden som til den almindelige læser med en interesse for historien.
Bogen er udstyret med righoldige noter, ligesom både kilde- og en stor litteraturoversigt findes bag i bogen, således at det ikke kun er muligt at søge flere oplysninger, men og-så at efterprøve nogle af kilderne.

 

 


Top >>

 

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2007.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2007 for kroner 200,-. Seneste tilmelding for deltagelse er 30. november 2006. Følgende fem bogtitler indgår i læsekredsen 2007:

1. The Utility of Force - The Art of War in the Modern World, af General Sir Rubert Smith. jr.
[ISBN 0713998369] udgivet i 2005. 
Generalen holdt bl.a. en forelæsning på Hærens Officersskole i f.m. hans funktion som divisionschef for 1 ARMD DIV, UK, under Golfkrigen i 1991. I bogen trækker han en række historiske paralleller til tidligere krige og konflikter, som han samler i et paradigme, som han kalder for ”Industrial War”. Hans tese er, at dette paradigme har fastholdt både den politiske og militære ledelse i en tænkning, som i højere grad så krigen som en kamp om ressourcer gennem nedslidning frem for, som en krig mellem folk (war amongst the people). Dette beskriver Smith som et nyt paradigme og dermed en nødvendighed i forståelsen af anvendelsen af militær magt i nutidens konfrontationer og konflikter.

2. Krig - Den væbnede konflikts historie af Gwynne Dyer. Oversat fra ”War, 1. gang udgivet i 1985, men opdateret og udgivet i ny udgave i 2004 på engelsk.
[ISBN 87-21-02546-0], [Dansk oversættelse i 2005] 
Bogen er en klassiker inden for militærhistorie. Forfatteren viser, hvordan krigens helt grundlæggende indhold - anvendelsen af massevold mod en fjende, så fjenden gør hvad man vil have ham til - ikke har ændret sig i den tid, der har udspillet sig krige. Den eneste ændring er inden for teknologien. 
Da den kolde krig var på sit højeste, syntes en 3. VK uundgåelig, men de seneste verdensbegivenheder - omrokeringen af supermagterne, jerntæppets fald og de efterfølgende ikkevoldelige politiske omdefinitioner har gjort en revurdering af forholdene nødvendige. 
Er frygten for terrorisme blot en undskyldning for at bibeholde den militære synlighed? Er vore nuværende militære kommando og administrative systemer i virkeligheden overflødige? (Relevante spørgsmål der også drøftes i Danmark). Disse og mange andre spørgsmål bliver diskuteret i denne bog.

3. Den store krig - Europæernes Første Verdenskrig, af Nils Arne Sørensen.
[ISBN 13: 978-87-12-04185-6], udgivet 2005 
1. VK blev en katastrofe i Europas og verdens historie. Den bestående orden brød sammen - fire imperier sank i grus, og på deres ruiner rejste der sig nye stater og styreformer, der tyve år senere sendte Europa og resten af verden ud i 2. VK.
Den store krig handler om krigens årsager og konsekvenser i den store politiks verden, men også om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte sig dybe spor i almindelige menneskers liv. Den handler om hvorfor vinderne vandt, og taberne tabte, og om hvad der skete på de store slagmarker på krigens mange fronter, og om hvordan krigen betød forandringer i samfundet og hverdagslivet langt fra fronterne. Den handler ikke mindst om, hvordan krigen så ud for soldaterne og deres familier, og hvordan den blev husket, da den var overstået.

4. Stalins Hitler Dossier - Sag 462a fra NKVD’s hemmelige arkiver om Hitler og hans inderkreds. Udarbejdet 1948-49 til Josef Stalin fra forhørsprotokollerne af Hitlers nærmeste medarbejdere. Redigeret af: Henrik Eberle og Matthias Uhl 
Oversat af Tine Roesen fra de russiske originaldokumenter og efter Das Buch Hitler og med med forord af Bent Jensen.

[ISBN 87-11-11852-0], [2005]
Denne bog havde indledningsvis kun en læser - Josef V. Stalin - og lå derefter i mere end 5 årtier glemt i russiske arkiver. Baggrunden herfor var at Stalin ikke troede på Hitlers selvmord, hvorfor alt blev sat ind på at finde overlevende fra Hitlers inderkreds. Det lykkedes den russiske efterretningstjeneste i begyndelsen af maj 1945 at fange to tyske SS-officerer; Otto Günche - Hitlers adjudant og Heinz Linge - Hitlers kammertjener. Ingen havde været så tæt på Hitler som disse to over en så lang periode, inkl. de sidste måneder i førerbunkeren i Berlin.
Ud fra disse to menneskers erindringer opstod der i 1948-49 et enestående værk om den tyske fører. Den nyeste forskning inden for emnet bekræfter bogens autencitet. 

5. Seksdages krigen - Juni 1967: Nye grænser for det moderne Mellemøsten, af Michael B. Oren. oversat til dansk af Dorthe Orbesen efter ”Six days of Wars”.
[ISBN 87 7247 841 1], [2002, oversat til dansk i 2005]
I Israel og Vesten kaldes den Seksdageskrigen. I den arabiske verden går den under navnet Junikrigen eller slet og ret ”nederlaget”. 
Denne bog er den hidtil mest omfattende beretning om denne dramatiske og centrale begivenhed - den første beretning, som ser krigen både som en militær kamp og som en højkritisk episode i den globale kolde krig. Oren sætter fokus på alle de deltagende lande - araberne, israelerne, russerne og amerikanerne - i beretningen om, hvordan krigen brød ud og den chokerende måde, den udviklede sig på. Bogen bygger såvel på tophemmelige dokumenter, sjældne papirer på russisk og arabisk og personlige interviews og genskaber således den regionale og internationale kontekst sidst i 60’erne, ligesom nogle af de førende personligheder analyseres.

 

Top >>

 

 

Oplysninger om bøger i læsekredsen 2006.

Medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab tilbydes deltagelse i læsekredsen 2006 for kroner 150,-. Seneste tilmelding for deltagelse er 6. januar 2006. Følgende fem bogtit-ler indgår i læsekredsen 2006:

a. The Iraq War - a military history, af Williamson Murray og generalmajor Robert H. Scates jr.
ISBN 0-674-01280-1], udgivet i 2003. 
Denne bog beskriver luft- og landoperationerne i Irak i 2003 dag for dag, herunder de løbende beslutninger som den amerikansk ledede koalitionen måtte træffe. Forfatterne analyserer opera-tionerne og inddrager såvel krigshistoriske eksempler, krigsteoretiske teser samt de overvejelser som USA i nyere tid har haft om doktrinudvikling herunder kræfternes anvendelse.
Bogen indledes med en gennemgang af den historiske baggrund for den 2. Golfkrig, hvorefter de to parter beskrives. Behandlingen af de egentlige operationer behandler således landoperatio-nen i Sydirak, den britiske krig i Sydirak, luftkrigen samt afslutningen af kampagnen. Forfatter-ne søger i sidste kapitel at identificere såvel de militære som de politiske implikationer under kampagnen og på den baggrund uddrage krigshistoriske erfaringer med et længere perspektiv..

b. Winston Churchill - His military life 1895 - 1945, af Michael Paterson.
ISBN 0-7153-1964-7, udgivet i 2005. 
Forfatteren søger i denne biografi at afdække hvem personen og statsmanden Winston Churchill var i relation til de britiske væbnede styrker. Winston Churchills egen militære uddannelse som officer i 4th Hussars samt hans efterfølgende deltagelse i aktiv tjeneste i Indien, Omdurman og Sydafrika gennemgås detaljeret. Umiddelbart efter hans hjemkomst fra Sydafrika i 1900 påbe-gynder Churchill sin politiske karriere. Churchill opretholdt interessen for sikkerhedspolitiske og militære spørgsmål og han opnåede således under 1. verdenskrig at blive marineminister Mest kendt er Churchill dog for sin ledelse af Storbritannien under 2. verdenskrig, herunder sin direkte kontrol med den øverste militære britiske ledelse. Biografien underbygges af udpluk fra Churchills egne optegnelser såvel som udtalelser fra overordnede, officerskammerater, under-givne og sekretærer.

c. The battle of France and Flanderns 1940 - Sixty years on, redaktion af Brian Bond og Michael D. Taylor.
IISBN 0 85052 8119, udgivet 2001. 
Bogen beskriver kampene i Frankrig og Flandern i 1940, hvor Tyskland tvang Storbritannien tilbage til de britiske øer og Frankrig til overgivelse.
Bogen behandler operationerne på såvel det overordnede strategiske niveau og ned til det takti-ske niveau med fokus på vendepunkter som det tyske gennembrud ved Sedan, udeblivelsen af engelsk-fransk modoffensiv, allieret tilbagetrækning, etableringen af det defensive brohoved om Dunkirk samt luft- og flådemæssige aspekter af kampagnen. De enkelte afsnit skrives af 12 for-skellige forfattere og indlæggene er efterfølgende samlet i denne bog af Brian Bond og Michael D. Taylor. Bogen behandler således alle komponenter (værn) i den samlede joint kampagne set med såvel britiske som franske og til dels tyske øjne.

d. Den usynlige front - DDR´s militære spionage i Danmark under den kolde krig, af Thomas Wegener Friis.
ISBN 87-595-2327-1, udgivet i 2005.
Bogen søger at afdække DDR militære spionagevirksomhed under den kolde krig herunder me-todikker på det taktiske niveau. Bogen afslører såvel brugen af åbne kilder som anvendelse af såvel tyske som danske agenter. Bogen afslører DDR´s efterretningsmæssige vurderinger i rela-tion til det danske område og deraf følgende vurderinger af mulige scenarier i tilfælde af væbnet konflikt mellem NATO og Warszawa-pagten. 
Thomas Wegener Friis har medvirket ved udarbejdelsen af koldkrigsudredningen. 

e. Blændet - En CIA-officers frontlinieberetning fra krigen mod terror, af Robert Baer og oversat til dansk af Morten W. Larsen efter ”See No Evil”.
IISBN 87-91661-01-3, udgivet i 2005 (engelsk udgave i 2002).
Robert Baer var operativ efterretningsofficer fra 1976 til 1997. Han var udstationeret i bl.a. Irak, Libanon, Tadsjikistan, Sudan, Marokko og Indien. 
Blændet er en førstehåndsberetning om arbejdet med at følge terrorens spor i en række af de far-ligste hjørner af verden gennem de seneste 25 år. Bogen er samtidig meget kritisk over for ame-rikansk realpolitik og mangel på samme, idet forfatteren hævder at denne har spændt ben for indsatsen mod den terror, der er virkelighed i dag.
Blændet er filmatiseret under titlen Syriana , der havde verdenspremiere 2005.

 

Top >>